En af Københavns mest markante bygninger kommer til at stå tom i løbet af første halvdel af 2024, når Danske Bank fraflytter sit hovedsæde i de historiske lokaler ved Kongens Nytorv og Holmens Kanal.
Men hel tom kommer bygningen ikke til at stå - i hvert fald ikke for en kort stund.
For når den store bank forlader den gamle bygning og rykker ind i et spritnyt domicil ved Postbyen, efterlader den samtidig det, der hidtil har været en slet skjult hemmelighed:
En spektakulær kunstsamling af en kaliber, der kan matche mange museer herhjemme.
Omkring 3.000 enestående, historiske og udelukkende danske kunstværker, der tæller alt fra Asger Jorn til Vilhelm Lundstrøm til P.S. Krøyer.
Og mange af de værker ryger nu under hammeren hos Auktionshuset og Bruun Rasmussen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
De mange malerier har det til fælles, at alle er af danske kunstnere, og at motiverne ofte er "sikre", sådan som Danske Banks kurator udtrykker det.
De konservative kunstvalg
Men hvorfor i alverden har Danske Bank investeret i alt det kunst?
Det spørger vi kunsthistoriker og kurator Bettina Sinnet Fornitz om. De seneste ni år har hun været ansvarlig for den enorme kunstsamling i Danske Banks hovedsæde
- For at glæde medarbejdere, men også som en form for branding, svarer hun kort.
For år tilbage forelskede bankens filial i Silkeborg sig i malerier af en lokal kunstner og brugte i en længere periode en stor del af sit kunstbudget på vedkommendes værker.
Sidenhen fik både resten af Danmark og udlandet også smag for kunstneren, og malerierne steg betragteligt i værdi og koster i dag en formue.
I en bank, hvor alt handler om kroner og ører, skal kunsten fredes
Bettina Sinnet Fornitz, kurator for Danske Bank
Sådan er det med mange af bankens værker. De er købt af kærlighed til kunsten på det pågældende tidspunkt, og aldrig med investering for øje, forklarer Bettina Sinnet Fornitz.
- Banken har altid købt meget sikkert og meget konservativt ind, når det kommer det kunst, ville man måske sige i dag. Der har ikke været nogle provokerende motiver imellem, forklarer hun.
- Ingen guldfisk i blender eller døde hundehvalpe eller den type, vi i dag kalder for provokerende kunst. Men meget sikre motiver med landskabsmalerier og klassisk modernisme, siger Bettina Sinnet Fornitz til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Bettina Sinnet Fornitz er kunsthistoriker og kurator for Danske Bank.
Foto: Morten Bisgaard Christensen/TV 2 Kosmopol
I dag indbringer malerier af Asger Jorn ofte adskillige millioner kroner, når de bliver sat til salg på auktion.
Takket være bankens daværende filial i Silkeborg ejer Danske Bank i dag altså en række malerier af Asger Jorn.
Sammen med flere tusinde andre enestående stykker kunst i form af malerier, skulpturer, tegninger og grafikker.
Fra landsmandsbank til landets største
Historien om Danske Bank på Kongens Nytorv og ved Holmens Kanal er historien om det, der begyndte som Landmandsbanken i 1871.
Lidt mere end 100 år senere, i 1976, ændrede banken sit navn til Den Danske Bank og fra år 2000 blot Danske Bank.
Gennem årene har banken opkøbt en række mindre banker, ligesom den har fusioneret med flere af de store. Den største fusion var i 1990 med Handelsbanken og Provinsbanken.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Siden 1888 har Erichsens Palæ ved Kongens Nytorv været tilknyttet først Handelsbanken og siden Danske Bank (efter fusionen) som et af bankens hovedkontorer.
Foto: Morten Bisgaard Christensen/TV 2 Kosmopol
Det har betydet, at kunstsamlingen er vokset tilsvarende.
Bettina Sinnet Fornitz, det er jo helt vanvittigt meget kunst I har hængende. Handler det også om at signalere bløde værdier for en virksomhed, der er en kold og kynisk kapitalforvalter?
- Banken har købt kunst af mange forskellige årsager gennem årene. Jeg tror ikke, at man i starten har tænkt så meget på, at man var en stor kold og kynisk kapitalforvalter. Men jeg tror mere, at man har ville vise stabilitet og soliditet, siger hun og fortsætter:
- Ligesom man har købt store, prangende lysekroner, man har fået lavet egetræspaneler på væggene, man har købt cigarkasser af dyr træ, som man har kunne byde kunderne, når de kom ind.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Vilhelm Lundstrøm-maleriet i hjørnet af dette rum kalder Bettina Sinnet Fornitz for "en lille perle" i bankens kunstsamling.
Foto: Morten Bisgaard Christensen/TV 2 Kosmopol
Bent Meier Sørensen, der er professor i ledelsesfilosofi ved Copenhagen Business School, CBS, forklarer den store kunstsamling med, at store banker historisk set har anset sig selv som en slags institution i samfundet.
- Det vil sige, at de også har skulle afspejle de samfund. De har ligget centralt på torvet, de har haft imposante hovedbygninger.
- Kunst skal løfte mennesket op og styrke det, sådan så mennesket bedre kan komme igennem en arbejdsdag eller kriser eller de udfordringer, der nu engang måtte være, forklarer Bent Meier Sørensen.
Danmarks største Scharff-samling
I disse dage ligger Bettina Sinnet Fornitz vandret for at vurdere, sortere og prioritere hvilke værker, som skal med, når banken fra årsskiftet flytter fra sit nuværende hovedsæde.
Og det er ikke en let opgave, for der er nok at vælge imellem.
- Vi har værker af Oluf Høst, Egill Jacobsen, P. S. Krøyer og landets største samling af William Scharff, ligesom vi har en række oliemalerier, som i handel og vandel måske kun ville gå for 3-400 kroner, siger Bettina Sinnet Fornitz.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Et maleri som dette af William Scharff kan formentlig indbringe et sted mellem 1,5 og 1,8 millioner kroner.
Foto: Morten Bisgaard Christensen/TV 2 Kosmopol
Snart skiftes de 16 bygninger på i alt 43.000 kvadratmeter ved Holmens Kanal og Kongens Nytorv ud med et topmoderne domicil i det nye i Postbyen ved Københavns Hovedbanegård.
Det står klart, at bankens store kunstneriske hovedværker skal med videre til det nye domicil.
Men størstedelen af den resterende samling skal sælges på auktion sammen med det sølvtøj og de utallige tæpper, lysekroner og øvrige antikviteter, der i dag befinder sig i de historiske lokaler.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Den omkring 100 år gamle guldelevator er lidt af et tilløbsstykke i den historiske bygning.
Foto: Morten Bisgaard Christensen/TV 2 Kosmopol
En elevator af guld
Og hvad regner Danske Bank så med at få i kassen fra de mange kommende auktioner?
- Det er umuligt at spå om, hvor meget salget vil indbringe, men vi taler selvfølgelig om et stort tocifret millionbeløb, siger Bettina Sinnet Fornitz, som af flere grunde slet ikke vil begive sig ud i spekulationer om eventuelle salgspriser.
- I en bank, hvor alt handler om kroner og ører, skal kunsten fredes. Hvis jeg begynder at tale om priser, begynder alle at hænge sig i det og tale om det, siger Bettina Sinnet Fornitz.
Hun gør dog opmærksom på, at en del kunst allerede er doneret til velgørende formål hos Blå Kors og Røde Kors og Lions Club.
Overskuddet fra salget af resten skal udelukkende bruges på ny samtidskunst til bankens nye domicil ved Postbyen.
Vi slutter besøget i Danske Banks hovedsæde af med at takke ja til en tur i bankens guldelevator.
Den er lavet i 1920'erne i Art Deco-stil af den berømte arkitekt Carl Brummer, og hver en kvadratcentimeter af både elevator og elevatorskakt i tre etagers højde er belagt med bladguld.
Hele turen værd.
Danske Bank forlader det gamle hovedkontor ved Kongens Nytorv til fordel for et funklende nyt superdomicil i Postbyen.
Author: Christopher Edwards
Last Updated: 1702557962
Views: 1239
Rating: 3.9 / 5 (76 voted)
Reviews: 94% of readers found this page helpful
Name: Christopher Edwards
Birthday: 1975-03-27
Address: 510 Greg Land, Port Paul, NC 89829
Phone: +3914763160896607
Job: Article Writer
Hobby: Beer Brewing, Skydiving, Geocaching, Photography, Motorcycling, Playing Piano, Role-Playing Games
Introduction: My name is Christopher Edwards, I am a capable, Colorful, fearless, ingenious, strong-willed, accomplished, intrepid person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.